Vi aftaler et møde på kirkegården
- Hvordan foregår det?
Jeg tilbyder at mødes på kirkegården, fordi den også kan bruges som en stor udstilling. Her står gravstenene nemlig i de rette omgivelser, og i størrelsesforholdet 1:1. Her kan jeg derfor rådgive dig bedst.
Du kontakter os, og vi tager en snak
Vi mødes på kirkegården
Jeg leverer og opstiller stenen på kirkegården
Jeg tager dialogen med dig
Skriv en mail, eller giv mig et kald – så tager vi en dialog omkring gravstenen, og aftaler et møde på kirkegården. Her kan jeg nemlig rådgive og vejlede dig bedst, og du vil samtidig blive præsenteret for hvilke muligheder der er. Uanset hvilken type gravsten du ønsker – om det er en plænesten, urnesten, eller et monument – så kan jeg imødekomme dette. Jeg har over 30 års erfaring i faget, og udfører alle sten efter de traditionelle metoder. For mig er det vigtigt, at stenen lever op til dine forventninger, og at den bliver ved med at fremstå flot i de næste mange år.
Jeg udfører, leverer og opstiller gravstenen
Når du og din familie har snakket med mig, og kommet frem til hvilken sten I ønsker – så sørger jeg for resten. I forbindelse med inskriptionen er det vigtigt at få gjort det klart, om der ønskes plads på gravstenen til en tilføjelse på et senere tidspunkt. Jeg udfører stenen og inskriptionen på værkstedet, hvorefter den vil blive kørt ud på kirkegården. Her sørger jeg for, at stenen bliver opstillet på gravstedet eller i plænen, og informerer dig naturligvis så snart den står færdig. Er du selv i besiddelse af en sten, som du ønsker skal bruges som gravsten? Så står jeg også gerne for udførelse af inskription samt opstilling af stenen på kirkegården.